Terry Gilliams film Twelve Monkeys (1995) er en slags genindspilning af Chris Markers lille kultfilm La Jetée (1962) (se denne). Der er mange referencer til Vertigo i Twelve Monkeys, som Gilliam selv påpeger på sit kommentarspor til filmen, selv om mange af Vertigo-allusionerne også er ubevidste. Har man dvd'en af Twelve Monkeys, kan man for eksempel lytte til Gilliams kommentarer til scenen ved spiral-trappen 1 time og 10 min. inde i filmen (region 2 dvd), hvor han taler om Vertigo, og igen fra ca. 1 time og 42 min., hvor Gilliam i løbet af de følgende 5 min. påpeger flere ganske bemærkelsesværdige Vertigo-ligheder. På der plotmæssige plan er der mange ting, der peger hen mod Vertigo, for eksempel tematikken angående "at komme fra en anden tid". Men lad os se på de mest oplagte billedmæssige ligheder:



Under filmens åbningstekster ses dette snurrende logo med aberne i ring. Det leder tanken hen på spiral-temaet i Vertigo



Det første man ser efter åbningsteksterne i Twelve Monkeys, er dette nærbillede af en drengs øjne. Det minder også om nærbilledet af Kim Novaks øjne i starten af Vertigo. Og øjnene bevæger sig nøjagtig ens fra side til side!



Spiraltrappen i Twelve Monkeys filmet oppefra. Der bruges ikke track and zoom her, men det er stadig et tydelig hint i retning af Vertigo.



Bruce Willis' og Madeleine Stowes karakterer tager i biografen, hvor der kører en 24 timers Hitchcock-festival. De ser Vertigo (og til dels The Birds)!



I biografen ser vi bl.a. denne nøglescene fra Vertigo - en scene, som La Jetée jo også refererer til



I biografsalen ses Willis' og Stowes karakterer. Bemærk at Stowe her er mørkhåret!



Stowe, som nu har fået blond paryk på, taler i telefon i biografens forhal. Bemærk Hitchcock-plakaten til højre for hende (Vertigo-spiral, fugle og Hitchcocks profil anes på plakaten)!



Stowe og Willis ses i kærlig omfavnelse mens vi inde fra biografsalen hører tonerne fra Bernard Hermmanns love theme - samme tema som spilles til Stewarts og Novaks kyssescene i det grønne værelse! Gilliam fortæller, at man også indspillede denne scene med en slags roterende teknik som i Hitchcocks film, men man besluttede ikke at anvende den



Der er også et track and zoom i Twelve Monkeys. Det er sandsynligvis helt tilfældigt, da det så vidt jeg kan vurdere ikke har nogen plotmæssig betydning, men jeg er alligevel nødt til at nævne det. Willis' og Stowes karakterer kører i den hvide bil over en bro. Kameraet er placeret i bilen bagved...



Mens bilerne er i bevægelse fremad - også den bageste bil med kameraet - zoomes der ud, så den hvide bil forsvinder længere væk! Det er et vaskeægte hitchcock-agtigt track and zoom, men muligvis opstået helt tilfældigt!