hitchcock.dk

 
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Home Franske mini-reviews La religieuse (1966)

La religieuse (1966)

La religieuse (1966)
Frankrig
Instruktør: Jacques Rivette

 

 

DVD specs
Dvd title: La religieuse
Label: Studio Canal
Country: France
EAN: 5050582789997

Region 2
Duration: 2.14:46
Format: PAL
Discs: 1
Dvd-9
Filesize (main title): 6.81 Gb
Bitrate: 6.90 Mb/s
AR: 1.81:1 (16:9)
Audio: FR 2.0
Subs: None
Bonus: None

 

Man kan vel godt sige, at La religieuse, Rivettes kun anden spillefilm, skiller sig ud i hans produktion. Det er en af hans nemmeste film at gå til, og den er ikke præget af denne sære mystik, som ellers findes i så mange af hans film.

La religieuse bygger på en ret kontroversiel roman af Diderot fra slutningen af 1700-tallet om en ung kvinde, Suzanne Simonin, som mod sin vilje af familien anbringes på et kloster. Herfra kæmper hun en kamp for at slippe ud i friheden igen samtidig med at hun udsættes for seksuelle tilnærmelser fra både præster og nonner. Det er en god film, velspillet og flot filmet, selv om den i sin stil nok ikke er helt karakteristisk for Rivette. Men der er ikke de store fiksfakserier ved historien, og jeg vil derfor i stedet skrive lidt om filmens besværlige tilblivelsesproces, som i virkeligheden er det, der har sikret filmen sin plads i filmhistorien!

Anna Karina til venstre


Skandalen
Rivette havde angiveligt allerede planer om at lave La religieuse sidst i 50'erne, men planerne blev for alvor vakt til live i 1962, hvor han med Godards hjælp kom i kontakt med producenten Beauregard. Der blev straks lavet et manuskript, og planen var også, at Anna Karina - efter Rivettes eget ønske - skulle have hovedrollen i filmen. Men da der så ud til at blive problemer med den franske filmcensur, fik Beauregard kolde fødder. I stedet tilbød Godard at producere og finansiere La religieuse som teaterstykke med Anna Karina som Suzanne og med Rivette som instruktør. Stykket fik premiere i februar 1963.

Interessen for at lave filmen blussede nu op igen, og Beauregard meldte sig på banen som producent - ikke mindst fordi de nu havde den trumf i ærmet, at værket allerede havde gået på teateret og derfor måske ville klare sig bedre gennem den strikse censur. Imidlertid blev Rivette pludselig optaget til anden side, da han senere i 1963 overtog Rohmers stilling som chefredaktør på Cahiers du cinéma. Hermed måtte La religieuse skrinlægges indtil Rivette i 1965 kunne forlade Cahiers. Kort efter kunne Rivette med Beauregard som producer påbegynde indspilningen af La religieuse - med Anna Karina i hovedrollen, som det hele tiden havde været planlagt.

Indspilningen begyndte oktober 1965, men snart blev filmen genstand for opmærksomhed fra kirkelig side, og polemikken spredte sig hurtigt til regeringsniveau i Frankrig. La religieuse blev formelt godkendt af censuren, men en minister brød ind og nedlagde forbud mod filmen! Samtidig fik tv forbud mod at omtale sagen! Producenten Beauregard gik sammen med Godard, Chabrol og mange andre til pressen og skrev et åbent brev, som de kaldte "manifestet af de 1789" (med henvisning til den franske revolution). Brevet var underskrevet af adskillige forfattere (bl.a. Duras), kulturpersonligheder og politiske figurer fra begge fløje. Et par dage efter gik ni andre filminstruktører egenhændigt ind i kampen (bl.a. Robert Bresson, Alain Resnais, Agnès Varda) og forlangte at filmen blev vist på Cannes-festivalen.

Godard var også særdeles aktiv i kampen for at få La religieuse frigivet, og han skrev adskillige vrede, næsten hadefulde breve, bl.a. til kulturministeren André Malraux, hvor Godard sammenlignede Frankrig med en fascistisk stat. La religieuse var nyhedsstof i de allerstørste aviser, og der gik ikke en dag uden at de franske aviser gav spalteplads til La religieuse-skandalen. Endelig bøjede kulturministeren sig og anbefalede at filmen blev vist på Cannes selv om forbudet stadig var gældende. Dette var muligt, da et specielt lovhul i Frankrig gjorde, at film ved Cannes-festivalen ikke var underlagt den sædvanlige censurlov.

I maj 1966 fik filmen Cannes-premiere til stående applaus, men først et år senere blev forbuddet mod filmen ophævet, så den kunne få "rigtig" premiere i juli 1967.

Et gennemgående visuelt træk i filmen er at skildre Anna Karina gennem tremmer, gitre eller hegn for at forstærke indtrykket af, at hun er i en slags fængsel.


Afsluttende om filmen
Filmen fremstår særdeles gennembearbejdet - lidt atypisk for Rivette, som jo senere foretrak den lidt tilfældige manuskriptløse tilgang til sine film. Men at filmen virker så gennemarbejdet kan ikke kan undre, da den jo allerede havde gået som teaterstykke i stort set samme opsætning. Men det er nu ikke på nogen måde en teatralsk film. Tematisk er der nu også en vis forbindelse til mange andre Rivette-film, fx ved at den overvejende skildrer en verden af kvinder, og ikke mindst fordi filmen skildrer en slags dyb uretfærdighed og konspiration: Suzanne er anbragt (formelt set indespærret) på klostret af sin familie uden anden grund end at hun er smukkere end sin søster!

Liselotte Pulver (t.v.) spiller en slags abedisse, som har et særdeles godt øje til Anna Karina (t.h.)



Fransk dvd fra Studio Canal
Den franske dvd udmærker sig med en ganske fin billedkvalitet. Der er ikke mange skader i printet, og billedet fremstår fint og roligt uden komprimeringsfejl. Billedet er nok lidt mat i sin farvepalet, men det er til dels en tilsigtet effekt, da filmen skildrer Suzannes grå og trøstesløse liv bag klostermurene. Kontrasten kunne være større, og skarpheden måske også, men billedet er behageligt at se på, hvilket for mig er vigtigere, end at man digitalt skruer op for levels.

Lydkvaliteten er også udmærket. Desværre er der hverken undertekster eller bonusmateriale på udgivelsen. Jeg så filmen med såkaldte "fansubs" på engelsk, dvs. downloadede undertekster, som er lavet af (filmelskende) amatører. Disse engelske tekster var ganske fine, selv om der enkelte steder var småfejl, som fx et manglende verbum i sætningen. Overordnet set var disse tekster fuldt acceptable.

De benyttede lokaliteter er fornemme - og altid smukt filmet.


Sammenfatning
Det er en stilren film, enkel, sober. Lokaliteter og kostumer er fine, og der spilles særdeles godt. Den var en fornøjelse at se, men den er alligevel ikke helt på højde med Rivettes mest sære film.

Dvd'en er ganske glimrende, men det er en skam, at den ikke er tekstet (og at der endnu ikke er kommet en tekstet udgave). Men hvis man er hoppet på vognen med smarte medieløsninger som  understøtter fansubs, så er det bare med at slå til!

Film: 5/6
Dvd: 4/6 (billedkvalitet)


Kilder:
Chr. Braad Thomsen: Kameraet som pen
Richard Brody: Everything is Cinema - The Working Life of Jean-Luc Godard
Du - Die Zeitschrift der Kultur, nr. 5, 1994

Last Updated ( Saturday, 18 June 2011 15:09 )